For dig som driver salg ansigt til ansigt med kunder er en betalingsterminal tit det første du bør anskaffe. Det er imidlertid ikke så nemt at orientere sig i junglen af leverandører og tilbud.

De betalingsterminaler der bruges i Danmark er med få undtagelser produceret af Verifone eller Ingenico. Men hvor kan du købe eller leje en betalingsterminal, hvilke vilkår er der, og hvad får du egentlig for pengene?

I denne artikel ser vi på tre forskellige måder at anskaffe sig en betalingsterminal:

  • Køb af mobil kortlæser til an smartphone eller tablet
  • Alt-i-én-pakker som inkluderer leje af traditionel terminal
  • Køb eller leje af traditionel terminal fra forhandler eller producent

Mobil kortlæser til smartphone eller tablet

Denne betalingsløsning består af en kortlæser som forbindes med en smartphone eller tablet gennem Bluetooth og styres gennem en app.

Appen bruges til at indtaste varer, lægge eventuelle rabatter oveni og godkende betalingen. Appen kan også have mere avancerede kasse- og rapporteringsfunktioner.

Fordi det meste af elektronikken og software håndteres af den mobile enhed, er selve kortlæseren ukompliceret og derfor billig at producere.

Indtil for nyligt har kortlæseren iZettle Reader været det eneste tilgængelige alternativ for danske kunder.

Zettle Reader 2 sammen med iPhone-appen
Den nye iZettle Reader 2.

I 2017 fik iZettle imidlertid en ny konkurrent på det danske marked: SumUp.

Priser og vilkår

iZettle logo
Køb af kortlæser
599 199 kr. ekskl. moms
Køb af kortlæser
599 299 kr. ekskl. moms
Månedsafgift
0 kr.
Månedsafgift
0 kr.
Transaktionsgebyr
1,95%
Transaktionsgebyr
Debetkort: 0,95%
Kredittkort: 2,75%
Accepterede kort
Visa, Visa Electron, V Pay, Mastercard, Maestro, American Express, Diners Club, JCB, UnionPay, Google Pay, Apple Pay, Samsung Pay og MobilePay
Accepterede kort
Visa, Visa Electron, V Pay, Maestro, Mastercard, American Express, Apple Pay og Google Pay
Bindingsperiode
Ingen
Bindingsperiode
Ingen
iZettle
SumUp
iZettle logo
Køb: 599 199 kr. ekskl. momsKøb: 599 299 kr. ekskl. moms
Månedsafgift
0 kr.0 kr.
Kortgebyr
1,95%Debetkort: 0,95%
Kredittkort: 2,75%
Accepterede kort
Visa, Visa Electron, V Pay, Mastercard, Maestro, American Express, Diners Club, JCB, UnionPay, Google Pay, Apple Pay, Samsung Pay og MobilePayVisa, Visa Electron, V Pay, Maestro, Mastercard, American Express, Apple Pay og Google Pay
Bindingsperiode
IngenIngen
iZettle
SumUp

Inkluderet

  • Betalingsterminal (kortlæser)

  • Indløsning af debet- og kreditkort

  • Rapporter og statistikker til regnskab og information

For at kunne bruge sådan en kortlæser, skal du have en smartphone eller tablet du kan forbinde den med (de er ikke kompatible med bærbare computere). Hvis du ikke allerede har en enhed du kan bruge, må du altså anskaffe dig en til kortlæseren.

iZettle og SumUp understøtter ikke betalinger med Dankort. Det betyder at når en dansk kunde betaler dig med Visa/Dankort, er det altid Visa-delen af kortet som bliver brugt. Det betyder også at du ikke kan tage imod det rene Dankort, hvilket stadig bruges af cirka 5% af Dankort-kunder. Du har dermed ikke fordelene af Dankort-systemet, men til gengæld slipper du for at oprette og betale for et Dankort-abonnement. SumUp, på den anden side, har et meget konkurrencedygtigt gebyr for betalinger med debetkort (Visa/Dankort inkluderet), men er dyrere end iZettle for betalinger med kreditkort.

Både iZettle og SumUp tilbyder kundeservice over telefonen indenfor normale arbejdstider på hverdage. Ifølge vores erfaring er det dog sjældent nødvendigt at kontakte dem. Begge kortlæsere er enkle at bruge og meget stabile, og du klarer dig fint på egen hånd.

Mens SumUp er en minimalistisk løsning som egner sig bedst til små virksomheder og iværksættere med helt enkle behov, er iZettle et mere komplet og avanceret betalingssystem. Med iZettle får du udover basisfunktionerne blandt andet:

  • et skybaseret kassesystem som tilfredsstiller alle krav fra danske skattemyndigheder
  • avancerede salgsrapporter
  • mulighed for at bygge en integreret webhandel
  • mulighed for adgang til kredit gennem iZettle Advance

Mobile kortlæsere har indtil nu været særligt populære blandt små, ofte nystartede firmaer som ønsker at holde opstartsomkostningerne og papirarbejdet til et minimum, men iZettle er endt med at blive så avanceret at deres udbud også kan egne sig for etablerede virksomheder på en vis størrelse.

Alt-i-én-pakke med traditionel betalingsterminal

Pakkeløsninger med at fast kortgebyr og alt du har brug for at kunne tage imod kortbetalinger er et relativt nyt slags udbud.

Danmarks eneste løsninger med kortgebyr og leje i én pakke er fra Bambora og Nets. De inkluderer leje af en traditionel betalingsterminal fra Ingenico, der kan tage imod betalingskort for enten et fast transaktionsgebyr eller op til en forudbestemt månedlig omsætning.

Med Bambora One og Nets Pay koster det et fast kortgebyr at tage imod Visa og Mastercard, udover den faste månedlige terminalleje du betaler.

Vælger du Bambora Grow eller Nets Pay+ betaler du ét månedligt beløb der dækker både terminalleje og transaktionsgebyrer op til en forudaftalt omsætningsgrænse om måneden. Overskrider du grænsen, betaler du faste kortgebyrer for transaktioner derudover.

Ingenico iCT250-terminal med Bambora-logo
Ingenico-terminal fra Bambora.

Du kan vælge enten en stationær terminal med netværkskabel til en fast kasseskranke, eller en mobil terminal med GPRS og 3G som kan tages med rundt i egne lokaler eller ud til kunderne.

Priser og vilkår for Bambora One og Nets Pay

Bambora-logoNets-logo
Månedsleje
Stationær terminal: 299 kr. + moms
Trådløs terminal: 349 kr. + moms
Månedsleje
Stationær terminal: 299 kr. + moms
Trådløs terminal: 299 kr. + moms
Visa og Mastercard
1,75% af transaktionsbeløbet
Visa og Mastercard
1,79% af transaktionsbeløbet
JCB og UnionPay
Tager ikke imod disse
JCB og UnionPay
2,9% af transaktionsbeløbet
Bindingsperiode
24 måneder
Bindingsperiode
36 måneder
Bambora-logoNets-logo
Stationær terminal: 299 kr. + moms/måneden
Trådløs terminal: 349 kr. + moms/måneden
Stationær terminal: 299 kr. + moms/måneden
Trådløs terminal: 299 kr. + moms/måneden
Visa og Mastercard
1,75% af beløbet1,79% af beløbet
JCB og UnionPay
Tager ikke imod disse2,9% af beløbet
Bindingsperiode
24 måneder36 måneder

Inkluderet

  • Leje af stationær eller trådløs betalingsterminal

  • SIM-kort til trådløs terminal

  • Indløsning af Visa og Mastercard

  • Netportal med oversigt over alle transaktioner

Mastercard og Visa er inkluderet i begge pakkers indløsningsaftale. Nets Pay kan også acceptere JCB og UnionPay mod et højere gebyr, og Bambora One kan tage imod Maestro og Visa Electron og er klargjort til MobilePay. Vil du kunne tage imod andre kreditkort som f.eks. American Express, må du indgå en separat aftale, og gebyret per transaktion vil være højere end for pakkeløsningen.

Kassefunktion er ikke inkluderet. Skal du integrere betalingsterminalen med et kassesystem, må du påregne månedsabonnement for software og oprettelse gennem din forhandler.

Med Nets Pay og Pay+ kan du ansøge om Dankort på samme tid som du ansøger om pakkeløsningen. Med Bambora skal du ansøge om Dankort-abonnement separat gennem Nets. Omkostningerne for Dankort afhænger af hvor mange Dankort-transaktioner du har om året i modsætning til en procentdel af transaktionsprisen.

Nets har kundesupport over telefonen døgnet rundt for deres kunder. Bambora har kundesupport over telefonen indtil kl. 20:00 på hverdage og indtil kl. 14:00 på lørdage.

Vælger du en stationær terminal, forudsætter pakkeprisen at du selv står for installation ud fra brugsanvisningen, men det er muligt at få hjælp mod et tillægsgebyr.

Bambora har en enklere registreringsproces end Nets og er generelt mindre bureaukratisk.

Andre slags pakkeløsninger: Verifone har også en såkaldt All In One-løsning, men den inkluderer kun terminal-relaterede udgifter og kundeservice. Indløseraftale er ikke inkluderet i pakken, så dette udbud vil altså være mere kompliceret end Bamboras og Nets’ pakker.

Køb eller leje fra forhandler eller producent

Foretrækker du at købe eller leje en traditionel terminal uden pakkeløsning, må du først afgøre om en stationær terminal passer dig, eller om du har behov for at tage terminalen rundt omkring med dig.

Som navnet antyder, bruges stationære betalingsterminaler på et fast kassested. Stationære terminaler kan enten være fritstående med egen kvitteringsprinter eller integreret med kassesystemet.

Hvis terminalen er integreret med et kassesystem, udføres alle funktioner normalt på kasseapparatet. Den nødvendige information sendes til terminalen gennem et netværkskabel, hvorefter kunden kan udføre transaktionen med et kort. Kvitteringer kan udskrives på kassens eller kortterminalens printer, afhængigt af systemet.

Trådløse betalingsterminaler kan inddeles i to:

  • Terminaler med Bluetooth eller WiFi, som kan bæres hen til kunden på handelsstedet (f.eks. restauranter).
  • Terminaler med GPRS/3G/4G, som kan benyttes overalt hvor der er mobildækning (f.eks. i varebil eller på marked).
en kunde indtaster pinkode på en betalingsterminal
Trådløse betalingsterminaler kan benyttes i egne lokaler, ude hos kunder eller på midlertidige salgssteder.

Tendensen er imidlertid at flere og flere terminaler støtter mere end én type trådløs teknologi, sådan at skellet mellem de to typer er ved at forsvinde.

Vælger du en trådløs betalingsterminal, er der også brug for et SIM-kort som enten købes separat eller følger med i lejen. Ligesom med mobiltelefoner skal SIM-kortet tankes op når det er løbet tør for taletid/data, og den mængde kredit du har brug for varierer alt efter hvor mange transaktioner du har. 100 kroners data kan f.eks. være nok til cirka 2000-3000 transaktioner.

Ønsker du at købe eller leje en traditionel betalingsterminal, har du mange tilbydere at vælge imellem.

Forhandlere: Der findes mange nationale og lokale forhandlere af betalings-, kasse- og software-løsninger, og tidligere var det nok den mest almindelige måde at få en betalingsterminal på.

Mange som vil have personlig vejledning vælger en lokal forhandler, men der er også tendens til at kigge efter forhandlere online. Dansk Kontor Center har nok det største udvalg af terminaler i deres internetbutik.

Forhandlernes service og kompetence er imidlertid blivet mindre værdifuld siden internet-baserede løsninger har gjort det enkelt at bestille, installere og sætte betalingssystemerne op selv.

En forhandler kan være et godt valg hvis du har brug for en skræddersyet løsning på kassesystemet og personlig service, men for mange småbutikker vil det bare være et dyrt mellemled — ikke mindst fordi mange forhandleraftaler inkluderer skjulte omkostninger såsom årlige software-licenser for terminalen m.m.

Direkte fra producenten: Hos terminalproducenten Verifone er det muligt at bestille betalingsterminal direkte og ordne alle andre nødvendige aftaler selv.

Priser og vilkår

KøbLeje
Anskaffelse af terminalen
Stationær: 4600-7200 kr. (ekskl. moms)
Trådløs: 6400-9200 kr. (ekskl. moms)
Anskaffelse af terminalen
Fra 150 kr. til over 400 kr. per måned (+ opstartsgebyr) ekskl. moms
Softwarelicens
Varierer
Softwarelicens
Forhandlere kræver ofte ekstra gebyr
SIM-kort til trådløs terminal
Køb af SIM-kort + data efter behov
SIM-kort til trådløs terminal
Tit inkluderet i lejen, men ikke altid
Bindingsperiode
Bindingsperiode
12-60 måneder
KøbLeje
Stationær: 4600-7200 kr. (uden moms)
Trådløs: 6400-9200 kr. (uden moms)
150-400+ kr./måned uden moms
+ opstartsgebyr
Softwarelicens
VariererForhandlere kræver ofte ekstra gebyr
Simkort til trådløs terminal
Køb af SIM-kort + data efter behovTit inkluderet i lejen, men ikke altid
Bindingsperiode
12-60 måneder

Køber eller lejer du en traditionel betalingsterminal uden pakkeløsning, må du selv ordne nødvendige indløseraftaler med forskellige kort:

  • Dankort administreres af Nets i form af et abonnement der betales hvert kvartal. Priserne for betalingskortaftalen afhænger af antallet af transaktioner du har om året og rangerer mellem 355 kr. (0-499 transaktioner/året) og 69.840 kr. (over 800.000 transaktioner/året) per kvartal. Gebyret per transaktion er mindre jo højere dine transaktionsbeløb i gennemsnit er.
  • For at kunne tage imod Mastercard, Visa og andre kreditkort må du også indgå en separat aftale med en indløser for de kort. Mange forhandlere vil kunne håndtere ansøgningsprocessen på dine vegne, som regel mod en provision fra indløseren.

Installation af en stationær terminal er en engangsudgift som vil afhænge af hvem du indgår aftale med, og om terminalen integreres med kasse eller ej. Serviceaftaler med forhandlere varierer i pris afhængigt af hvilke behov du har.