Selvom der i resten af verden er flere muligheder på markedet, er der i dag stadig kun to kortterminaler til iPhone i Danmark: iZettle Reader 2 og SumUp Air.

Hvordan virker en mobil terminal så? I stedet for kabler og stationær opsætning kan du parre den kompakte iZettle- eller SumUp-terminal med din smartphone gennem Bluetooth og indlede transaktioner gennem en tilhørende app som fungerer som et mini-kassesystem.

Dem der hovedsageligt tager imod Visa/Dankort vil finde SumUps faste 0,95%-debetkortgebyr fordelagtig, mens iZettles 1,95%-gebyr på alle kort vil tiltrække handlere som typisk tager imod forskellige slags kort.

Hvilke grunde er der ellers til at vælge en betalingsterminal til iPhone?

1. Ingen kontrakt

Du slipper for både abonnement og lejekontrakt med bindingsperiode med en terminal til iPhone. Traditionelle terminaler forbundet med andre kassesystemer har som regel komplicerede kontrakter, hvor det du betaler i gebyrer kommer an på flere forskellige ting. En løsning uden kontrakt giver dig mere fleksibilitet og rum til at vokse i dit eget tempo.

2. Billig opstart

Mobile kortlæsere i Danmark har intet oprettelsesgebyr. Du betaler kun for kortlæseren der har et års garanti, og ellers er din for altid.

For at sætte det i perspektiv koster SumUp Air 369 kr. + moms gennem dette link. iZettle Reader 2 koster normalt 599 kr. + moms men kan købes for 199 kr. + moms gennem dette link.

SumUp Air og iZettle Reader 2

3. Ingen separat indløsningsaftale

En terminal til iPhone tager imod Visa, Mastercard og American Express ud over debetkortene V Pay, Visa Electron, Visa/Dankort og Maestro. iZettle tager i øvrigt imod Diners Club, UnionPay og JCB. Både SumUp og iZettle har selv styr på indløsningerne, sådan så du bare skal betale deres faste transaktionsgebyrer – og du slipper for alt papirarbejdet.

Flere og flere danskere bruger kreditkort, især til større transaktioner, mens Dankortet bliver brugt mindre. Mobile kortlæsere tager desuden også imod Apple Pay som nu bliver brugt mere i Danmark. Udenlandske kunder med Google Pay og Samsung Pay kan bruge din mobile kortlæser selvom danskere endnu ikke selv kan benytte disse digitale punge (det er dog stadig kun iZettle der tager imod Samsung Pay).

4. Gratis kassesystem

Terminaler til iPhone virker gennem en app, der mere eller mindre fungerer som et kassesystem i sig selv. Hvor mange funktioner du har til rådighed kommer an på hvilken kortlæser du vælger.

Med SumUp har du kun de absolut essentielle funktioner, navnlig indtastning af transaktionsgebyret, muligheden for at sende kvitteringen over email eller SMS og udskrivning af basale salgsrapporter. iZettle giver dig en del flere funktioner og muligheden for at opgradere til en plan med avancerede funktioner mod et månedligt gebyr.

For privacy reasons Vimeo needs your permission to be loaded. For more details, please see our Privatlivspolitik.
I Accept

5. Mobilitet

Med en iPhone og tilhørende kortterminal kan du sælge overalt. Markedsboder og messedeltagende behøver kun Bluetooth og en internetforbindelse på en iPhone for at tage imod kort. Driver du en café eller restaurant er det god kundeservice at tage imod betalinger ved kundernes borde, så der ikke er noget med at skulle stå i kø ved disken.

6. Alt kan ordnes på internettet

Et moderne, internet-baseret kassesystem til iPhone betyder at du kan ændre f.eks. kontodetaljer online nemt og hurtigt i stedet for at ringe. Der er heller ingen skriftlige kontrakter eller andet papirarbejde. I stedet kan du altid få et overblik ved at logge ind i din konto i en webbrowser.

7. Kan udbygges

Starter du dit kassesystem med en kortmaskine til iPhone, er du ikke begrænset til terminalen og betalingsappen. Appen kan forbindes med en kompatibel bonprinter og som regel også pengeskuffe, stregkodescanner, med mere. I stedet for en smartphone kan du også bruge en iPad placeret i en holder på disken. iZettle er i øvrigt kompatibel med digitale regnskabsprogrammer og har en plan med integreret webhandel.

Som lille virksomhed skal der være plads til vækst, og det er der med en simpel løsning der kan udbygges.

8. Salgsdata tilgængelige overalt

Med et iPhone-kassesystem er transaktioner og kundedata gemt i skyen. Det betyder at de er tilgængelig hvor som helst du logger ind i appen på en iPhone, iPad eller computer. Du kan derfor hente salgsrapporter og gøre regnskab betydeligt mere fleksibelt end med et stationært, traditionelt kassesystem som er afhængig af en lokal computer.

9. Økonomisk løsning til korttidsbrug

Betalingsterminaler koster normalt mindst 600 kroner at leje for bare en weekend. Men faktisk er det billigere bare at købe en mobil terminal, mens du slipper du for papirarbejdet der normalt er involveret ved terminalleje. Som bonus kan du så bruge den samme terminal næste gang du har brug for én.

10. Ser pænere ud

En lille kortlæser til iPhone ser mere minimalistisk og moderne ud end de store, udbredte kortmaskiner vi normalt forbinder med supermarkeder og store butikker.

Siden iPhone og lignende smartphones blev normen i Danmark, har teknologien udviklet sig meget i retning af synkronisering på tværs af enheder. Det er derfor en naturlig retning for betalingsbranchen at mobile løsninger bliver mere normale.

Er du lige ved at starte en forretning, er det derfor værd at overveje skybaserede løsninger der rummer den synkronisering og fleksibilitet du nok har brug for som ny virksomhed.