Square Reader og PayPal Here er to af verdens førende kortlæsere til mobile enheder. Hvis du har rejst i USA eller Storbritanien, har du muligvis selv kørt kortet gennem en af disse enkle, men imponerende, anordninger som omdanner en almindelig smartphone eller tablet til en fulddygtig betalingsterminal.

Men hvad er det egentlig, som gør Square Reader og Paypal Here anderledes i forhold til traditionelle betalingsterminaler? Bør du være interesseret i at anskaffe dig en lignende kortlæser? Og hvilke alternativer findes der på det danske marked?

Square Reader: Først ude, fortsat stor i USA

Ligesom med de fleste teknologiske nyskabelser opstod den mobile kortlæser som svar på et uløst problem. Den amerikanske glasblæser James McKelvey oplevede igen og igen at potentielle kunder faldt for hans kreationer, men endte med ikke at købe dem alligevel fordi de ikke havde nok kontanter på sig.

Square kortlæser med stik
Squares første kortlæser

En betalingsterminal ville være både dyr og vanskelig an anskaffe. McKelvey klagede sin nød til vennen Jack Dorsey, grundlæggeren af Twitter, og sammen gik de i gang med at udvikle et system, som kunne gøre det allemandseje at tage imod kort.

Løsningen blev Square, en lille, firkantet kortlæser af plastik med plugin via lydindgangen på mobilenheder og tilhørende app. Kunden kunne føre kortet gennem Square-læseren, godkende transaktionen med signatur på skærmen af den mobile enhed og taste telefonnummer og emailadresse ind for at få tilsendt en digital kvittering.

Den første Square-kortlæser blev sluppet løs i 2010 og var med det samme en succes.

Filosofien bag Square var minimalisme: Både brugeroplevelsen og prisstrukturen skulle være så enkel og transparent som overhovedet muligt. Og netop dette er nok en betydelig grund bag successen af de mobile kortlæsere.

Mens traditionelle betalingsterminaler kræver aftaler med op til flere aktører (bank, kortindløser og eventuelt udlejer af betalingsterminal), og ofte har en prisstruktur i flere lag med mange faste omkostninger, er de enkle kortlæsere meget bedre tilpasset behovene som enkeltpersoner og mindre virksomheder har.

Square er fortsat blandt de største leverandører af mobile kortlæsere i USA og tilbyder i dag nyere versioner der tager imod kontaktløse og chipkort. De har imidlertid fået konkurrence fra en skare af udfordrere, blandt dem PayPal Here.

PayPal Here: Kendt varemærke

Betalingsgiganten PayPal Here kom på banen i USA i 2012, da aktører som Square og PayAnywhere havde bevist at der fandtes et lukrativt marked for enkle løsninger indenfor kortbetaling.

Det velkendte logo kan nok virke betryggende når kunder bliver præsenteret for en PayPal-terminal for første gang.

For at bruge PayPal Here kræves det, at man har en virksomhedskonto hos PayPal, men en opgradering fra en privat konto er gratis. Derefter downloader man appen, modtager kortlæseren med posten, og så kan man begynde at tage imod betaling. Der er ingen faste månedlige udgifter forbundet med brugen af PayPal Here og heller ingen binding. Det eneste man betaler er et gebyr på 2,7% af salgsbeløbet (Square kræver 2,75%).

PayPal Heres indtog i Storbritanien i 2013 blev set som begyndelsen på en europæisk ekspansion, men i 2018 er der fortsat ingen tegn på at PayPal Here bliver introduceret i Danmark. Dog har PayPal slået sig sammen med iZettle tidligere på året, så det kan være at de investerer mere i iZettles mobile kortlæsere på lang sigt.

PayPal Here kortlæser
PayPal Heres kontaktløse terminal i Storbritannien

Alternativer på det danske marked

Hverken Squares kortlæser eller PayPal Here er foreløbigt tilgængelige i Danmark, men der findes ligeså værdige alternativer på det danske marked.

iZette Reader 2 med kort
iZettle Reader er populær i flere europæiske lande.

Det svenske betalingsselskab iZettle lancerede sin første mobile kortlæser i 2011. Selskabet sælger for tiden iZettle Reader 2, en lille betalingsterminal der tager imod chip- og kontaktløse kort. Den forbindes med mobilen gennem Bluetooth og virker gennem en smart POS-app på den mobile enhed.

Et lignende alternativ er SumUp Air der virker som iZettle Reader 2, men med færre POS-funktioner, en lidt anden gebyrstruktur og andet terminaldesign. SumUp er bedre egnet til virksomheder som ikke har brug for noget avanceret.

Dem som alligevel vil opleve Square kan bruge Square Point of Sale, et skybaseret kassesystem på engelsk – men dette har sine begrænsninger for danske brugere.

Deriblandt er det problematisk at integrere programmet med betalingsterminaler, og det er ikke muligt at bruge det med det Square-betalingssystem som medfølger i andre lande.

Læs mereSquare Point of Sale i Danmark – gratis, men værd at bruge?