At tage imod betaling med kort er ikke længere forbeholdt faste salgssteder. Danmark er godt på vej mod at blive et kontantløst samfund, og selv om du bare skal sælge i nogle få dage eller uger vil det som regel være nødvendigt at anskaffe sig en kortterminal.
Koncerter, messer, loppemarked, jordbærsalg – der findes mange anledninger hvor man kan have behov for at tage imod kort i kun få dage eller uger, selv om virksomheden ellers ikke kræver det.
Korttidsleje virker derfor som den oplagte løsning hvis behovet for en terminal er begrænset til en kort periode. Men som vi skal se nedenfor, er det ikke sikkert at det lønner sig at leje i stedet for at købe.
Korttidsleje af kortterminal
Du har en række muligheder for korttidsleje af terminaler, og priser og vilkår kan variere betydeligt mellem dem. De oftest benyttede alternativer er:
- Direkte fra leverandør af terminal eller kortindløsningstjenester. Verifone, Bambora og Nets er nogle af de største leverandører af terminaler i Danmark.
- Forhandlere. Lokale og internetforhandlere af butiks- og betalingsløsninger tilbyder korttidsleje af terminaler.
Køb af kortlæser til mobil enhed
Har du kun brug for at tage imod kort i en begrænset periode, betaler det sig ikke at købe en traditionel kortterminal, da prisen er for høj. De mobile kortlæsere iZettle Reader 2 eller SumUp Air kan vise sig at være mere økonomisk end korttidsleje — til trods for at terminalerne skal købes.
Denne type kortlæser forbindes med en smartphone eller tablet, og salget gennemføres via en app på telefonen eller tabletten. Din tablet eller telefon skal have 3G, 4G eller WiFi-forbindelse for at kunne gennemføre transaktioner.
Siden det meste af elektronikken og kompleksiteten håndteres af appen på mobilen, er selve kortlæseren relativt enkel og billig at producere sammenlignet med traditionelle kortterminaler. Det er heller ikke nødvendigt med eget mobilabonnement til kortlæseren, som tilsluttes den mobile enhed gennem Bluetooth.
Hvis du allerede har en smartphone eller tablet, kan det altså blive billigere at købe en kortlæser end at leje en traditionel terminal, selv for en kort periode.
Købe eller leje – hvad koster det?
Prisen på en kortterminal begrænser sig ikke til køb eller leje af selve terminalen. For at kunne tage imod betaling med kort, må du også betale et lille gebyr for hvert salg der går igennem terminalen, enten som et fast beløb der opkræves per kvartal (for betalinger med Dankort) eller en procentdel af salgsbeløbet (Visa, Mastercard og tilsvarende kort).
Vil du bruge din terminal specifikt til det rene Dankort, har du desuden også brug for en indløsningsaftale hos Nets for at kunne tage imod dette.
Sådan en aftale tager flere uger og papirarbejde at sætte op. Så binder du dig også til minimum et års abonnement som du bliver nødt til at betale fuldt ud, selvom du bare skal bruge den i en weekend eller nogle få uger.
Da næsten alle Dankort er det kombinerede Visa/Dankort, kan du helt undgå en Dankortaftale og bare nøjes med en aftale eller løsning der tager imod Visa. Sådan en løsning kræver en indløsningsaftale enten gennem din terminalleverandør eller direkte fra en kortindløser, og kommer normalt med visse engangsgebyrer i tillæg med transaktionsgebyrerne.
Leje af betalingsterminal – sådan gør du
iZettle, på den anden side, kræver ingen engangsafgifter for at komme i gang med at tage imod kortbetalinger. Til gengæld er transaktionsgebyret højere end det du kan regne med at betale hvis du lejer en terminal – nemlig ét fast gebyrsats på 1,95% af transaktionsbeløbet.
For at finde ud af om det bedst kan betale sig at leje en traditionel kortterminal eller købe en iZettle Reader, er det derfor nødvendigt at foretage sig nogle udregninger.
Nedenfor kigger vi på to forskellige scenarier. I vores eksempler sammenligner vi iZettle Reader med den mest tilsvarende løsning vi fandt for lejeterminaler: Bambora’s terminaler til korttidsleje, som ligesom iZettle ikke koster noget i oprettelse af indløsningsaftale.
Priseksempel 1: Fodboldturnering over to uger, med omsætning på 60.000 kroner
I det følgende eksempel sammenligner vi omkostningerne ved leje og køb af en kortterminal til en idrætsklub som arrangerer en fodboldturnering over to uger. De regner med at omsætte for i alt 60.000 kr. I både dette og det efterfølgende eksempel har vi taget udgangspunkt i priserne for leje af den populære mobile terminal Ingenico iWL250 gennem Bambora (tidligere DK Online).
Idrætsklubben har allerede forretningsnummer og bankkonto men har indtil videre ikke haft en terminal.
Klubben er ikke momspligtig og kan derfor heller ikke få fradrag for indgående momsafgifter, så dette tages med i beregningen. Sådan ser idrætsklubbens regnestykke ud:
Bambora | iZettle | |
---|---|---|
Leje af 1 terminal for 2 uger (inkl. moms) + 96 kr. fragt | 1346 kr. | – |
Køb af 1 iZettle Reader (inkl. moms) + gratis fragt | – | 374 kr. |
Transaktionsgebyrer (Bambora: 1%, iZettle: 1,95%) | 600 kr. | 1170 kr. |
I alt | 1946 kr. | 1544 kr. |
Bambora | iZettle | |
Leje af 1 terminal, 2 uger + moms, fragt | 1346 kr. | – |
Køb af 1 iZettle Reader + moms, fragt | – | 374 kr. |
Kortgebyrer (Bambora: 1%, iZettle: 1,95%) | 600 kr. | 1170 kr. |
I alt | 1946 kr. | 1544 kr. |
I dette eksempel er det 402 kr. dyrere at leje en traditionel terminal end at købe en kortlæser fra iZettle. Den totale omkostning for leje af terminalen udgør 3,2% af omsætningen – og så skal terminalen leveres tilbage efter lejeperioden er slut.
De fulde omkostninger ved at købe og bruge en iZettle kortlæser er cirka 2,6% af omsætningen. Men efter det første arrangement kan idrætsklubben fortsat bruge kortlæseren i flere år fremover uden at betale andet end transaktionsgebyret.
Priseksempel 2: Musikfestival over én weekend, med omsætning på 300.000 kroner
I vores andet eksempel er lejetiden kortere men omsætningen højere. En gruppe entusiaster arrangerer en musikfestival, og de bedømmer at betalinger med kort vil udgøre en omsætning på 300.000 kr. med et gennemsnit på 200 kr. per transaktion.
Festivalarrangørerne regner med at have brug for tre kortterminaler for at dække hele arrangementet.
Organisationen er momspligtig og får fradrag for indgående momsafgifter. Priserne i denne tabel er derfor ekskl. moms. Sådan ser festivalarrangørernes regnestykke ud:
Bambora | iZettle | |
---|---|---|
Leje af 3 terminaler for en weekend (ekskl. moms) + 96 kr. fragt | 2121 kr. | – |
Køb af 3 iZettle kortlæsere (ekskl. moms) + gratis fragt* | – | 1497 kr. |
Transaktionsgebyrer (Bambora: 1%, iZettle: 1,95%) | 3000 kr. | 5850 kr. |
I alt | 5121 kr. | 7347 kr. |
Bambora | iZettle | |
Leje af 3 terminaler, en weekend (ekskl. moms) + fragt | 2121 kr. | – |
Køb af 3 iZettle kortlæsere (ekskl. moms) + fragt* | – | 1497 kr. |
Kortgebyrer (Bambora: 1%, iZettle: 1,95%) | 3000 kr. | 5850 kr. |
I alt | 5121 kr. | 7347 kr. |
Her ser vi at du sparer over 2000 kr. med Bambora, hvis det gennemsnitlige kortgebyr holder sig til 1%. Hvis de fleste festivaldeltagere er fra udlandet, kan regnestykket imidlertid se noget anderledes ud fordi Bambora kræver 2.80% i transaktionsgebyrer for alle udenlandske kort. 1%-satsen gælder kun for danske kreditkort, mens danske debetkort er på 0,85%. Derfor kan det nemt blive flere tusinde kroner dyrere, hvis der tages imod udenlandske kort for størstedelen af betalinger gennem Bambora.
Hvis arrangørerne også skal bruge kortterminaler til festivaller i fremtiden, er det en fordel hvis de købte iZettle’s terminaler første gang. Så er de eneste omkostninger nemlig kun transaktionsgebyrerne, da de sparer penge på ikke at genleje nye terminaler. Valgte festivalarrangørerne i stedet lejeaftalen første gang, påløber der derimod nye engangsomkostninger. Leje og fragt skal så igen betales for terminalerne.
For at afgøre om leje eller eje betaler sig bedst for din virksomhed eller organisation, er det derfor en god idé at lave et tilsvarende regnestykke med tal som afspejler din omsætning og de behov du har nu og fremover.